Thorsø - 22 km

Thorsø
Søndag 6/5
11 deltagere (9 af dem deltog også lørdag)  

Turleder: Poul Høgsbæk
Foto: Lars og Tove

Endnu en fantastisk dag i smuk natur og med fuld sol. Fra Virkelund gik turen til Almindsø ved Silkeborg, en af Danmarks reneste søer.  Herfra videre til Ørnsø og Arnakkekilden hvorfra der hvert døgn løber 750.000 liter vand ud i Ørnsø. Videre forbi Kulturcenter Silkeborg, der i gamle dage var et kursted og skulpturparken, hvis anlæg fremhæver historiske dimensioner fra det tidligere kursted. Turen gik videre til Fr. VII Høj med en storslået udsigt over den smukke Funder Ådal og Hvinningdal Bakker. Herefter til Thorsø, som er beliggende i en tunnel- og smeltevandsdal fra istiden. Den er ca. 3 km lang. Det meste af vandet kommer fra Jenskær Bæk, hvor vi fik en kort pause, inden vi kom til "Det halve franskbrød", en kæmpe sten, som er blevet delt for at blive anvendt enten til skærver eller i forbindelse med opførelsen af Silkeborg Papirfabrik. Man har imidlertid opgivet forehavendet og stenen ligner i dag et halvt franskbrød.
Herefter til skihopbakken på Duedalbjerg, heldigvis slap vi for at tage turen ned af den gamle skihopbakke. Tilbage til bilerne med endnu et rigtig god tur i rygsækken. Super weekend.



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 11:29
For medlemmer har modtaget 4
18.05 | 21:02
Føns har modtaget 1
18.05 | 18:01
Føns har modtaget 4
16.05 | 08:44
Svanninge Bjerge har modtaget 2
Du kan lide denne side