Dansk Vandrelaug Fyn
Foreningens vedtægter

1          Afdelingens navn er Dansk Vandrelaug Afdeling Fyn. Afdelingens      hjemsted er Odense kommune.  

 

 

2          Afdelingen er en lokal afdeling af Dansk Vandrelaug og er undergivet dennes love.

 

 

3.         Afdelingen skal inden for sit område medvirke til gennemførelse af DVL's formål, herunder virke for udbredelsen af et sundt friluftsliv med hovedvægten lagt på vandreture.

 

 

4          a          Medlemmer af afdelingen er alle DVL-medlemmer bosiddende i Fyns amt, som dette eksisterede i 2005.

            b          Dog kan ethvert DVL-medlem ved henvendelse til DVL's sekretariat lade sig registrere som medlem af en anden afdeling.

 

 

5          Afdelingen bygger sin økonomi på tilskud fra Landsforeningen og kan ikke  opkræve særskilt kontingent.

 

 

6          a          Ordinært afdelingsmøde afholdes i årets første kvartal, og ethvert medlem over 18 år har stemmeret.

            b          Indkaldelse til afdelingsmøde sker ved annoncering i DVL's medlemsblad med mindst 1 måneds varsel.

            c          Forslag, der ønskes behandlet på afdelingsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødets afholdelse.

            d          Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter

                        1.         Valg af dirigent.

                        2.         Formandens beretning.

                        3.         Fremlæggelse af regnskab.

                        4.         Indkomne forslag.

                        5.         Fremtidigt arbejde.

                        6.         Valg af

                                    a.         formand

                                    b.         bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

                                    c.         revisor og suppleant

                                    d.         landsmødedeltagere

                        7.         Eventuelt.

            e          Afstemning om dagsordenens enkelte punkter afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog kræves til vedtægtsændringer 2/3 og til opløsning af afdelingen 3/4 af de afgivne stemmer.

            Stemmeretten kan kun udøves ved personligt fremmøde.

            f           Formanden vælges for 1 år, de øvrige bestyrelsesmedlemmer for to år, således at halvdelen afgår hvert år. Bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleant vælges for 1 år.

 

 

7          Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinært afdelingsmøde.

            Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinært afdelingsmøde, hvis mindst 20 af afdelingens medlemmer skriftligt har anmodet om det.

            Indkaldelse sker ved brev til samtlige medlemmer.         

Vedtægtsændringer kan ikke finde sted på et ekstraordinært afdelingsmøde.

 

                       

8          a          Afdelingen ledes af en bestyrelse, der består af formand + 3-6 andre bestyrelsesmedlemmer.

            b          Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og eventuelt sekretær.

            c          Bestyrelsen samles efter indkaldelse fra formanden, eller såfremt 1/3 af bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske herom.

            Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er mødt. Tvivlsspørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Uden formandens tilstedeværelse medfører stemmelighed, at det rejste spørgsmål ikke kan afgøres.

            Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

            d          Det er afdelingsbestyrelsens opgave at lede og repræsentere afdelingen i overensstemmelse med dens formål. Til løsning af opgaverne disponerer bestyrelsen over afdelingens midler. Bestyrelsens arbejde er ulønnet.

            Afdelingsbestyrelsen arbejder under ansvar over for DVL's landsforening. Den kan ikke forpligte landsforeningen, ej heller afdelingens medlemmer ud over afdelingens formue.

 

 

9          Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet indsendes efter afdelingsmødet til landsforeningen.

 

 

10        Afdelingen kan opløses, når et i denne anledning indkaldt afdelingsmøde vedtager dette med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Afdelingens midler tilfalder så landsforeningen.

  Således vedtaget på afdelingsmødet 5/3-2007

 

  formand: Robert Kværnø

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 22:00

En rigtig dejlig dag med masser af folk og sol.

...
05.01 | 21:13

Tak for roserne. Torsdagsturene er på ca. 10 km og lørdag/søndagsturene er på ca. 15 km. Er de længere bliver det som regel skrevet i programmet.
Mvh Bodil

...
05.01 | 20:27

Jeres side ser rigtig godt ud , men jeg savner at I ikke skriver hvor mange kilometer turene cirka er .
Mvh. Tom Kristensen

...
03.01 | 09:17

Der ligger en artikel om Dansk Vandrelaug på www.dr.dk/sundhed/dinsundhed. Gå en lang juletur fra 25 december. Interview med Ole Bertelsen og et billede fra Fyn

...
Du kan lide denne side